Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
hadde været et aar hjemme i Romsdalen. Men den
strenge eksaminator, lektor Ole Jacob Broch, senere pro»
fessor, dengang viden berømt for sine 6»tal, gav ham denne
gang fremdeles 6 i det ene av de to matematiske fag og
først ved en fornyet prøve i mai 1854 to 5’ere. En maa»
ned efter, i juni 1854, bestod Bjørnson desuten prøven i
matematik og naturfag til andeneksamen med to firere
(nogenlunde). Først mange, mange aar efterat han med
saa megen møie hadde seilet klar av «han Ola Jacob», fik
Bjørnson en art revanche da det blev ham, som fik det
opdrag at skrive mindesangen om den største av alle
norske matematikere, Niels Henrik Abel, ved 100=aars»
jubilæet, og da han bestod denne prøve med glans.—
Den ikke vanskelige formalitet at hente sit akademiske
borgerbrev og la sig immatrikulere opsatte han til mai
1856, da han skulde med paa studentertoget til Upsala.
Men to aar forut hadde han altsaa fuldendt sin student»
eksamen, med 43 points paa 12 fag (litt under haud).
Det kan muligens interessere en og anden av de læsere
som selv har gjennemgaat en lignende skjærsild at se
Bjørnsons specielle karakterer til eksamen artium: i norsk
stil («Hvori bestaar rigdoms egentlige værd») 3 (svarende
til «tilfredsstillende»), den samme karakter som Henrik
Ibsen og Vinje hadde faat, som før nævnt. Samme ka»
rakter 3 (godt) fik Bjørnson ogsaa i latin mundtlig og
latinsk oversættelse, og i tysk, fransk og historie. I religion
fik han 2 (meget godt), men i latinsk stil og geografi 4.
Det var dog især de to 6»tal i matematik og 5 i græsk
som nedsatte hans hovedkarakter til non (nogenlunde). Han
var litt flinkere end Ibsen i latin og græsk og religion,
men daarligere i tysk og geografi og især i geometri, hvor
Ibsen fik 3.
Erindres maa det forøvrig at man hadde at gjennem»
pløie et ganske drygt pensum i latin og græsk dengang
til artium. Ovenikjøpet latinsk stil. Men saa hadde man
ikke landsmaal»stil. Hver tid sin plage.1
1 Bjørnson la op følgende pensum: I latin Cornelius Nepos,
Cæsars Gallerkrig, Sallusts Catilina, av Cicero 4 taler og 2 mindre
filosofiske verker, 1 bok av Livius, Tacitus’s Germania, 2 bøker av
Vergils Æntide, 2 bøker av Horats’s oder, 3 bøker av Ovids Forvand*
linger og endda et skuespil av Terents. I græsk: 1 bok av Herodot,
2 bøker av Xenophons Cyropædi, Platons Kriton, hele 5 sange av
Iliaden, samt Bion og Mosehus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
