Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
— Saa fortalte han, at et boktrykkerfirma hadde henvendt
sig til ham om at overta redaktionen av et vittighets»
blad, som straks skulde sættes i gang. Redaktionen skulde
være anonym og fast lønnet; selv vilde han ikke være
med i denne; men han skulde levere stadige bidrag, —
«men du og Rieck og Sars skal gjøre det.»
Ernst Sars var blit student i 1853, og Bjørnson hadde
gjort hans bekjendtskap i julen under mit fravær. «Det
er en prægtig gut; Dere maa bli venner,» sa han. Dette
var det vigtige, som skulde foregaa; det var julelyset,
som kastet en straale ind i mørket. Av bladet1 blev
der allike vel intet. Skjønt baade Sars og jeg i begyn»
delsen gik ind paa planen med den samme enthusiasme
som de øvrige, og endskjønt baade subskriptionsindby»
deiser var trykte, manuskriptet og tegningerne færdige til
prøvenumeret og kontrakt mellem forlægger og redaktion
skrevet, begik vi to det forræderi at forpurre det hele.
Vi var nemlig efterhaanden kommet til den overbevisning,
at tingen ikke vilde gaa, at vi ikke i længden vilde være
istand til at soutinere et saadant blad. Rieck var vred,
Bjørnson rasende og forlæggerne fornærmet, — Sars og
jeg inderlig fornøiet.
Bjørnson havde i julen skrevet en artikel for «Morgen»
bladet», en bokanmeldelse eller noget lignende. For denne
mottok han nu et honorar, det første, tror jeg, hans for»
fatterskap har indbragt ham og som, saavidt jeg erindrer,
var foranledningen til en anden vigtig begivenhet i hans
tilværelse. En formiddag, vi begge to var hjemme, men
Bjørnson som snarest var gaat ut, banket det paa vor
dør, og en fremmed traadte ind, som spurte efter Bjørn»
son. Manden saa mistænkelig ut. Der utspandt sig om»
trent følgende samtale mellem ham og mig: «Bor student
Bjørnson her?» — «J—a!» — «Er han hjemme?» — «Nei.»
— «Kommer han snart hjem?» — «Ja — det ved jeg ikke.»
— «Pleier han at være meget ute?» — «Aa — ja!» — «Kan
De si mig, naar han er at træffe?» — «N—e—ei.» - «Tak
skal De ha — adjø!» — «Adjø!»
Straks efter kom manden tilbake ledsaget av Bjørnson
i tøfler og med sin lange pipe i munden. Leende rakte
han mig haanden og sa: «De har min fulde agtelse. Jeg
er ingen rykker. Mit navn er Børge Hielm, og jeg kommer
1 Det var allerede døpt og skulde hete «Pindsvinet», — for»
modentlig beregnet paa at reise børster!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
