Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146-
nr. 1), som oprindelig het «Christiania norske dramatiske
skole», men som senere antok det mere fordringsfulde navn
av «Christiania norske teater» og ved dette navn gjorde
indtryk av at appellere til chauvinismen. Bjørnson kræver,
at repertoiret skal lægges høiere an. «Det er — sier han —
ikke lokkemat nok, at det norske teater aapnes; ti folk
har ikke og bør ikke ha interesse for andet, end hvad
der er godt, selv om det er ti ganger nationalt; ja de bør
allermindst vænnes til at taale det slette der, hvor det na»
tionale bydes, fordi dette er et begrep, som skal staa rent
og tillokkende i folkets bevissthet, slet ikke være beheftet
med nogen biforestilling om kjede eller skamfuldhet. Blir
først den billet, man løser til det norske teater, et ufrivillig
offer, saa farvel til en national scene» («Krydseren», 16de
september 1854). I den følgende maaned klager Bjørnson
over, at det norske teater opvarter med «fjælebodsløier».
«Det er klart, at dets hensigt ikke er at holde sig i
teatrenes rækker, men at være et forlystelsessted... i rang
med Klingenberg eller Tivoli. ... En sørgelig ende paa
leken....for os, som her trodde paa en national scene»
(«Krydseren», 7de oktober 1854).
Bjørnsons advarsel synes at ha baaret frugt, ialfald for
en stund. I en følgende artikel heter det: «Endelig er to
nye og teatret mere værdige stykker bragt paa brædderne
.... Utsigterne til en snar fredsslutning mellem teatret og
den gode smag synes saaledes ikke fjern, og kritikken kan
paa dennes vegne maaske om en føie stund efter al den
truende noteveksel og virkelige feide ha den glæde at ar«
rangere en rørende forsoningsfest.» — Bjørnson mener dog,
at dette teater «altid nærmest blir et vaudevilleteater»
(«Krydseren», 28de oktober 1854). Dets bedste norske
kræfter gik litt efter litt over til Christiania teater paa
Bankpladsen. Om besiddelsen av dette var det kampen
skulde staa. Og Bjørnson retter i disse aar en meget stor
del av sin utholdende energi paa at bistaa og retlede de
norskfødte skuespillere, som hadde faat ansættelse ved
dette teater. I det hele var han i aarene 1854 og 55 paa
sit vis neppe mindre virksom teaterinstruktør end Henrik
Ibsen i Bergen, — kun at Bjørnson instruerte skuespillerne
gjennem avisernes spalter. Hans kritikker er ofte yderst ind«
gaaende instruktioner, og netop disse hører til det modneste
og ialfald for samtiden værdifuldeste, han i disse aar har
skrevet. Det mest fremtrædende er kanske ikke saa meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
