Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181-
Wiehe, som han tar varmt i forsvar overfor et andet blads
uforstaaende kritik av hans utførelse av Oehlenschlägers
Correggio. Wiehe stod for ham ikke blot som repræsentant
for «den brusende ungdom», men ogsaa for «en egen art
godslig lune» og for en egte og naturlig spillemaate. «Alt
usandt i verden,» sier Bjørnson, «klikker av mot hans
harmoniske natur.»1 Han beundret i det hele de danske
skuespilleres sikre form og dannede smag. Men han be«
kjæmpet dem, som han bekjæmpet Welhaven, naar de stod
iveien for det, som skulde komme — den nye norske kunst
paa menneskefremstillingens omraade. Han var som en høi
og skulderbred mand, der gik foran toget for at bane vei
og ikke altid visste, hvor haardt han trykket folk tilside,
fordi han følte i sig tyngden og farten av et helt tog, som
skulde frem.
V.
Især gjennem to træk, som hænger nøie sammen,
aabenbarer Bjørnson allerede i disse aar sin naturs eien«
dommelighet. Han er i utpræget grad en nydannende,
fremdrivende kraft. Han kan ikke bli staaende rolig ved
det bestaaende. Han maa videre. Dette er det ene træk.
Det andet er, at han maa ha andre med sig. Det hænger
netop sammen med hans aktive natur, at han ikke stiller
sig utenfor rækkerne og betragter det hele som et skue«
spil, der nydes bedst paa avstand, men tar plads i en
fremrykkende hær eller søker at samle en saadan. Den,
som vil fremover, trænger forbund og følge. Ikke alene
for at sætte et stort foretagende igang, henimot «de lange
maal», men for at sætte sig selv ordentlig igang. Han har
bruk for den suggestive kraft, som følger med fornem«
melsen av, at mange mennesker drar frem i den samme
retning. Hans egen marschdygtighet vokser, naar han hører
duren av deres fottrin. Det fremgaar tydelig av Bjørnsons
læreaar, at der er en nær og naturlig sammenhæng mellem
to væsentlige sider ved hans natur: hans aktive, igang«
sættende evne og hans forbundsstiftende trang.
Hvorledes hadde en entusiastisk natur som Bjørnsons
i det hele kunnet klare sig i hovedstadens kritisk«kjølige
1 Disse uttalelser er fra 1857. Men der findes rosende domme om
Wiehe og de andre ogsaa tidligere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
