Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193-
artikel: «Pipernes program». «Et teater i hoved»
staden,» sier han, «er nationalitetens forpostvakt mot ut«
landet. I hovedstaden foregaar den største brytning mellem
det fremmede og vort eget, og hovedstaden virker mest
bestemmende indad. Den har en stor kamp og et stort
ansvar .....
«I en tid, hvori man præker sammensmeltning, maa
man vel mindes, at først naar hvert enkelt land er blit et ut«
viklet statsindivid, kan en sund, til fælles arbeide skikket
formæling tænkes paa. Ikke saameget i vort mindre folke«
tal, ikke saameget i alt dette utvortes, som man stadig ser
fremholdt, men netop i at vi endnu ikke fuldstændig er
blit en nation, ligger den rette grund til, at den skandina«
viske tanke møter mindre velvilje hos os. Vi tror nemlig,
at i vor nation ligger store kræfter, som endnu ikke er
arbeidet frem, og at vi ikke maa tænke paa at arbeide i
samklang med andre, før vi er blit dem en virkelig nyttig
arbeidskraft.
«Denne foregaaende selvutvikling gaar fort fra haanden,
vi har vundet et godt stykke frem paa ethvert felt; dig«
tere, som hos os ikke regnes til de mest nationale ’, ser vi
danske aviser av misforstand allerede bebreider et sprog og
et tankesæt, som de ikke kjender. Dette maa glæde os og
kun opmuntre os til fortgang.
«Skribenterne især, og vi allesammen, søker en fortrinlig
hjælp i teatret. Men netop her har vi til fornylig været
et lydhørt vasalland.....Vor udødelige Henr. Werge«
land, der i dette som i alt andet var saa langt foran sin
tid, har først for ramme alvor og med stor kraft talt og
skrevet for en norsk scene. En anden berømt landsmand
[Ole Bull] har i de senere dage gjort denne tanke til
virkelighet og paa det fuldstændigste beskjæmmet dem, som
har tillatt sig høit at erklære vort land udygtig til at frem«
bringe sceniske kunstnere. Vi er taknemmelige mot de
tildels sjeldne kunstnere, som har midlertidig opretholdt et
fremmed teater hos os. Det er langt, langt ifra vor me«
ning, at vi skulde være modne til at miste dem .... Men
nye fremmede, bestandig nye, trods alt, hvad vi ofrer og
arbeider til selvhjælp og selvstændighet, — allikevel nye
fremmede, det er ikke alene at ødelægge, hvad vi har gjort
og gjør, det er at haane os. Dog ikke os, nei en magt,
som staar over os alle: vort fælles fædreland ....
1 Der sigtes her til Welhaven og A. Munch.
13 — Collin: Bjørnson. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
