Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251-
som den litterære utviklings høidepunkt. Dit gjaldt det at
naa frem saa hurtig som mulig. Dit pekte alle den frem«
adgaaende strømretnings piler. Ut fra dette synspunkt maatte
de norske bondefortællinger og sagaskuespil fortone sig i
det høieste som en vakker solnedgang, eller snarere blot
en etterglans paa vore fjeld av en sol, som allerede var
gaat ned. Ut fra et lignende synspunkt har en og anden
tysk litteraturhistoriker undret sig over, at ogsaa Henrik
Ibsen begyndte med en «romantisk idealisering» av norsk
folkeliv og norsk fortid.
Ut fra dette syn falder der ikke noget egentlig varmt
lys over den ny*norske menneskeskildrings frembrud i
femtiaarene. I 1857, da Bjørnson skrev sin «Synnøve», og
da Bjørnson og Ibsen samtidig fuldendte billedet av den
samme gammelnorske sagn*skikkelse i Halte*Hulda og
«Hærmændenes» Hjørdis, utgav Gustave Flaubert i bok*
form sin «Madame Bovary», en «realistisk» nutidsroman
over væsentlig det samme motiv: en begavet kvindes hef*
tige livstrang som fange og oprører indenfor et glædeløst
egteskap. Men hvor «romantisk» har ikke de to digtere
behandlet emnet, ved at henflytte det til en blaanende fjern
fortid! Ibsens Hjørdis er til og med av jøtun*æt, halvt
menneske, halvt troll. Og hun bortføres tilslut av selve
«Asgaardsreien»! I Bjørnsons «Åme» (1859) er nutidsfor*
tællingen indledet med et eventyr, og smaa, indlagte histo*
rier, hvori huldren spiller en rolle, smelter harmonisk sam*
men med fortællingen om de virkelige mennesker.1
Disse verker handler for en stor del om kjærlighet;
«Hærmændene» og «Halte*Hulda» endog om syk kjær*
lighet, som dræper. Men hvor «tamt» og «romantisk»,
siden de seksuelle drifter i det høieste underforstaaes og
ingensteds drages frem i fantasiens fulde forgrunds*lys, som
i «Madame Bovary»!
Det fik endda saa være, hvis vore to norske digtere
hadde bevæget sig litt raskere henimot den nutids*realisme,
som antoges at være utviklingens maal. Men endnu i be*
gyndelsen av 1870=aarene syslet Ibsen med et historisk
(rigtignok ikke længere nationalt) drama, og Bjørnson var
endda ikke helt færdig med bonde*novelle og saga*skue*
spil. «Det saa haabløst ut,» utropte Georg Brandes. «Man
forstod ikke hvad det betydde, at den franske roman og
1 Dette sidste eksempel er hentet fra Georg Brandes: «Det
moderne gjennembruds mænd»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
