Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253-
isk litteratur. «Synnøve» og «Arne» og «En glad gut», som
sandsynligvis hører til Norges mest blivende bidrag til
verdenslitteraturen (alene barneskildringerne gjør dem umi«
stelige), har av mange været betragtet som «hyrdepoesi»
og romantisk «bondeforgudelse.» Delvis hænger det for«
ringende syn paa disse verker sammen med en altfor snæ«
ver opfatning av den store, saakaldte romantiske bevæ«
gelse. Tiden er imidlertid inde til en omvurdering. Ef«
terat en «nyromantisk» bevægelse forlængst er dukket op
baade i litteratur og malerkunst (i den sidste delvis i til«
knytning til nyere engelsk romantik), er man ikke længer
saa viss paa, at «romantikken» væsentlig var reaktion, og
«realismen» udelukkende fremskridt. Det kan allerede nu
med temmelig stor tryghet sies, at det ikke hadde været
nogen fordel hverken for Ibsen eller Bjørnson at begynde
som ramme realister — oppe paa det nutids«plataa, hvor
Balzac hadde forberedt jordbunden, og hvor Flaubert erob*
ret sin egen grund netop ved den tid, da man opførte
Ibsens «Gildet paa Solhaug», og da Bjørnson begyndte
at digte.
Ved nærmere studium har det jo vist sig, at Bjørnson
virkelig begyndte som nutids«realist, delvis i tilslutning til
fransk digtning. Fransk hadde været et av hans bedre
skolefag. Og i sine læreaar i Kristiania læste han i «Athe«
næum» og andensteds franske aviser. Naar han i sin debut«
artikel som kritiker (fra januar 1854) sier, at «det gamle
litteraturens land trues av en omveltning; ti utenfor dens
dansk«tyske enemerker staar der et nyt tankefærd med
krav paa landet fra gamle tider av», — saa er det utvilsomt
tankebevægelser fra Frankrike, han sigter til. Allerede som
skolegut hadde han sværmet for Lamartine, og som stu«
dent hadde han med glødende begeistring læst «Giron«
disternes historie», — et av de verker, som forberedte
februar«revolutionen. Den franske romantik var i likhet
med Wergelands digtning, mindre tilbakeskuende og mere
fremadvendt, mindre kontemplativ og mere praktisk og
politisk anlagt end den tyske og danske romantik. Fra
Lamartine gik Bjørnsons beundring over til Alfred de
Musset, som i sine skuespil hadde vist sig som den
fineste psykolog blandt de store franske romantikere. Bjørn«
son læste i disse sine læreaar ogsaa et og andet av Bal«
zac, foruten mildere virkelighetsbilleder av Emile Sou«
vestre og Scribe. Vi skal i en anden sammenhæng se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
