Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278-
som om forfatteren har villet illustrere den nye, triste op«
fatning av de norske bønder? Fortællingen om Aunun
ender med en beklagelse av de ulykkelige, som «tar sin
sidste tilflugt til brændevinet»! — I «Ole Stormoen»
holder helten, Stange, en bryllupstale, som ikke netop vidner
om bondeforgudelse: .... «Mangt et bygdelag i vort
kjære Norge synes mig ofte en stad, som dannelsen be»
leirer fra alle kanter .... (Ved en beleiring) pleier man
gjerne at avskjære vandforsyningen. Men er det raaheten,
man skal beleire, da er det . . . ildvandet, man skal grave
avløp for. Her er den store kilde, som forsyner raahetens
leir.» — I «En munter mand» vokser Arne op i et ulykke»
lig hjem, likesom Aunun. Hans far drikker, og hans mor
er — likesom Ingebjørg i «Aunun» — en av de husmands»
jenter, hvis useder hadde vakt Eilert Sundts forfærdelse
og dype medynk.
At Bjørnson var paavirket av Eilert Sundt i sine første
smaafortællinger, derom kan der ikke være nogen tvil.
Men ved siden av det ræsonnerende element, som tyder
paa endnu usmeltede indtryk av tidens nye demografiske
viden, træder dog allerede fra først av det kunstneriske
syn frem i motsætning til det videnskabelige. I samme
grad som Bjørnson uvilkaarlig anvender den digteriske evne
til at sætte sig paa det enkelte menneskes plads, og se hand»
Ungerne indenifra, i samme grad blir menneskene sympa»
tiske med alle sine feil. Overfor Eilert Sundt og de andre
statistikeres generelle og klassificerende opfatning sætter
Bjørnson uvilkaarlig det individualiserende syn. Ved at
høre eller læse om det store antal sindssyke i Norge ser
han en enkelt skikkelse, Aunun, løse sig ut av den alminde»
lige klasse. Et bestemt, levende menneske stiger frem av
den masseagtige taake og tegner sig mot den bestemte bak»
grund, hvorfra han er vokset op. Han er revet ut av den
kunstige sammenstilling med alle dem, der statistisk kan
skyves sammen til en og samme art eller klasse. Han er
flyttet tilbake til sit naturlige voksested. Han er ikke blot
sindssyk, han er først og fremst menneske, et meget sam»
mensat menneske. Vi ser ham leve og vokse, allerførst
som spædbarn, — længe før han blev syk. Han faar leve
sit liv omigjen fra først av, i lys av gode, velvillige øine.
Naar vi er færdige med hans saga, er han ikke længer en
fremmed. Han er blit vor, fordi vi har levet sammen med
ham og sat os paa hans plads. Vi har deltat i livskampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
