Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
robust-barbarisk krigslyst, som muligens hang
sammen med, al de kom fra et tilbageliggende
milieu ind i et mere fremskredent; derfor begge
saa sammensatte, saa rige paa modsætninger.
Men hvad der især drog Bjørnson til Sverre,
som til Napoleon eller Scipio, var vel den
beslutsomme raskhed og evnen lil at indblæse en
ny aand i en hel armé — den suggestive evne,
som er et særkjende for en høvding. Dertil
kom hos Sverre ogsaa det gaadefulde ved hans
herkomst og ved hele lians indre liv — et
tillokkende emne for en psykologisk digter.
Bjørnson havde netop i sine egne oplevelser
i den allersidste tid fundet nøglen, som syntes
at lukke op til dette gaadefulde indre. I
theater-striden havde han selv indblæst fremfærd i en hel
liden hær og for første gang følt baade jubelen
og smerten ved det at staa frem som fører.
Den som vil rette tidens feil og kja’inpe en sag
frem til seier tversigjeimem fastgroede vaner og
interesser, er nødt til at volde bra folk smerte
og derved saare ogsaa sig selv. Der kan være
høvdinger, siger kong Sverre, som bærer paa
en tung skat af gode raad for sit land, men
møder misforstand og kjøber sig den ret at
gjøre godt for mange mands drab og stort
mandefald ....
Kong Sverre er den store skikkelse, som
møder os ved indgangen til et nyt afsnit i
Bjørnsons liv. Og vi skal senere se, at hans
personlige forhold til denne skikkelse kaster lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
