Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
gang, eller lurvis. Medens mange andre store
menneskeskildrere synes at have afledet og
bundet sin handlekraft i sin digtning, som man
binder en kapital i faste eiendomme, har
Bjørnson ikke sat sin livskapital anderledes fast, end
at han naarsomhelst kan disponere over den til
eget brug. Han laaner al sin kraft til sine
fantasibørn, men saaledes al den vokser og
vender tilbage med renter, naar han har brug
for den. Hans intense liv i billedernes verden
synes ikke at svække, men snarere al forøge
hans appetit paa at leve sterkt med i den
omgivende virkelighed. Denne sunde og kraftige
rytme, dette harmoniske vekselbrug, hvorved
han omsætter handlekraft til digtende
skaberevne eller omvendt og praktisk beviser loven
om de sjælelige kræfters ækvivalens , er noget
af det ogsaa i rent psykologisk henseende mest
fængslende ved denne digter. Og delte
veksel-brug kan siges at begynde med Kt farligt frieri .
theaterslaget og Mellem slagene .
Paa selve studentertoget blev hans trang til
at optræde som taler og idé-anfører paa én gang
tilskyndet og opdæmmet. Hans selvkritik holdt
ham tilbage, som den hidtil havde holdt ham
tilbage som digter. Skjønt han nok havde havt
lyst til at maale kræfter med Welhaven og Ploug
og de andre, kom han aldrig længer end til
talerstolens trin. Men netop derfor tog han straks
efter hjemkomsten revanche som digter. Hans
trang til at være med i tidens kampe kom til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
