Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd S 11’ ni J) e , som vistnok blev
ud-arbeidede lii forskjellig tid (18Ö8 og lcS(i2), men
som begge blev til i plan eller udkast under det
frugtbare ophold i Kjøbenhavn i 1<S.">7, og som
handlede om væsentlig det samme livsproblem.
Dette eiendommelige vekselbrug har ikke
tidligere været udredet, fordi man ikke har
kjendt den tid, da de forskjellige verker først
blev planlagt, og fordi man ikke har været helt
opmerksom paa, hvilken rolle det har spillet i
Bjørnsons — og til en viss grad ogsaa i hele
nationens — liv. Under den kulturelle
kappestrid med Danmark og Sverige var det noget af
en livsfornødenhed for nordmændene at vinde en
levende følelse af, at det nye Norge har sin rod
i det gamle, — at vor oldtids og vor nutids
mennesker er af samme slegt og samme art,
naar vi blot gaar tilstrækkelig dybt ned i de
psykologiske grundforhold. Det gamle og det
nye Norge er ikke som to afbrudte halvringe,
forbundne ved en uægte lodning (Dansketiden),
som Wergeland havde sagt. De hænger ubrudt
sammen i sprog, — det havde Ivar Aasen
paa-vist gjennem sprogsammenligning. Og de hænger
endnu inderligere sammen ved karakterpræg, —
det søgte Bjørnson at vise gjennem en næsten
uvilkaarlig psykologisk sammenligning.
For Bjørnson var det i mere end én
henseende en dyb tilfredsstillelse at leve paa én
gang i det gamle og nye Norge. Det
tilfredsstillede hans ærgjerrighed som kunstner, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
