Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
søget paa at fremstille en spøgefugls eller
ironiker s sjælelige udviklingshistorie. I)a Arne er
bleven voksen, tror hele bygden, at han af
naturen har et sorgløst sind. Gud bevare mig,
han har et let sind! — sukkede de gamle
kjærringer. Men digteren viser os, hvorledes han
fra barn af havde maattet vænne sig til at gjøre
løier og ape efter folk for at bolde sin far i godt
lune, og hvorledes lian senere havde brugt ironien
og spotten til at døve sin sorg og gjemme sine
savn. Opvokset i ei ulykkeligt hjem, ligesom
Aunun (i Bjørnsons første bondefortælling), havde
Arne især faaet et uudsletteligt indtryk af den
forfærdelige nat, da hans far døde. Egentlig
var Arnes hele liv en llugt fra hin nat. Han
blev gaaende for sig selv, uden at søge selskab
med bygdens øvrige ungdom. Han gjætede
kjørne lige til han var en sytten-atten aar, og
folk sagde, at det var. fordi han ikke taalte at
v;ere hjemme og se faderen mishandle moderen.
Dette havde fremigjennem aarene nedlagt noget
mørkt og vredladent mod verden i ham, som
hans uforfærdede lune gjorde om lil spot . Han
var tidlig bleven, hvad vi nu kalder
desillusioneret . Hans barndoms oplevelser havde for
stedse borttaget de drømme og syner, som de
lykkeligere havde: han saa alting med det
naturlige øie, nøgent og sandt og spottede med en
art sørgelig vellyst alle dem, som endnu var
børn nok til al se og drømme om det blide og
skjønne . Han spottede over huldreromantik og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
