Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
belysning. Det maatte have været noget af en
livssorg, han skjulte under denne munterhed.
Imidlertid var ogsaa andre livsindtryk med
i formningen af «En munter mand». De
sterkeste menneske-indtryk, Bjørnson lik ved sin
ankomst til Kristiania i 1850 og i de følgende
aar. var sandsynligvis indtrykkene af de mænd,
som i disse aar repræsenterede den
Heine-(joldschmidt’ske retning i vor hovedstad, nemlig
Vinje og Paul Botten-Hansen. Under
deres indvirkning kom ogsaa Henrik Ibsen.
Bjørnson traf vistnok meget lidet sammen med
den sidstnævnte, som reiste til Bergen allerede
høsten 1851. Men desto mere traf han sammen
med Botten-Hansen og især med Vinje, som
tidligere nævnt. Af ugebladet «Andhrimner», som
udkom i løbet af de tre første kvartaler af 1851,
redigeret af Vinje og Botten-Hansen i forening
med Henrik Ibsen, kan man danne sig et
levende indtryk af den tidsstemning, som
raadede i literære og oppositionelle kredse i
Kristiania, efterat vore liberale politikere, med
Ueland og Stabell i spidsen, havde taget rev i
seilene efter Thraniter-urolighederne og under
indtryk af reaktionen rundt om i Europa. Baade
Bjørnson og Ibsen var jo kommen ind til
hovedstaden i 1850 fulde af begeistring for
revolutionen af 1848 og den dermed følgende
friheds-og nationalitetsbevægelse. Ibsens første drama,
Catilina , var udsprunget af denne
revolutionære stemning og havde fundet sin form især
4 — Collin Bjørnstjerne Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
