Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4,S
spot eller vrede, men en gang imellem kommer
det saaledes til al va’bne en titan mod sig.
Hvilket stenbrud af bitre sandheder har ikke en
Goldschmidt i Danmark, en Crusenstolpe i Sverige
og en unævnt mand i Xorge Ludvig Kristensen
Daa? væltet ud over vort offentlige liv» . . . .
Men Bjørnsons indtryk af denne tidsretning
har efter mit skjøn sat sig det interessanteste
merke i En munter mand . Jeg tager neppe
feil i den formodning, at Einar Veiten, den
romsdalske ironiker, dukkede frem i en nv
belysning gjennem sammenligningen med ironikere
som Vinje og Botten-Hansen. En munter mand
er paa en maade Bjørnsons uvilkaarligt- opgjør
med den ironisk-kritiske aandsretning. Og
forsaavidt danner denne fortælling en god
forberedelse til Bjørnsons nye gjennembrud i
Kjøbenhavn. Efter at have skabt En munter mand
og ligesom løst ud denne skikkelse af sit
indre kunde han begynde paa et nyt afsnit i
sit liv.
I sammenligning med den senere fortælling
Arne virker En munter mand blot som ei
llygligt og stundom formløst udkast. Men
fremragende er især den dvbe interesse for en
karakters t i 1 b I i v e I s e s - h i s t o r i e. Allerede i
en nekrolog over den gamle særling Rathke,
professor i zoologi (i Aftenbladet , fite mars 1855),
havde Bjørnson vist, at der kan falde et varmt
og forskjønnende lys over en saadan raring»,
naar vi ser, hvorledes han er blevet til den. han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
