Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
alders mestere — lii en fri leg, hvor han
vaa-gede sig til at lade livsindtrykkene udvikle sig
og vokse, som de selv vilde, og endog hiande
virkelighed med drøm. Handlingen i Thrond
var noget, han havde drømt, efter hvad han selv
har meddelt. Før havde han seilet i uden skjærs
og neppe noget øieblik tabt virkelighedens faste
land af syne. Nu lod han det staa tilhavs for
fulde seil. Naar undtages Mellem slagene .
som var bleven til i en løftet stemning og
nedskreven. før stemningen lik tid til at fordufte,
havde han før ikke været heltud digter; det vil
sige, han havde ikke hengivet sig trygt til
fantasiens frie leg. Han havde forsøgt at være
folkelivsskildrer, som Asbjørnsen, Østgaard eller
Meltzer.
Henrik .heger har i sine interessante og
værdifulde afhandliger om «Asbjørnsen og
huldreeventyret og «Synnøve Solbakken og dens lid»
(l<S<S,’i) i nogen grad misforstaaet forholdet
mellem Bjørnson og de nævnte
folkelivsskildrere. Og denne misforstaaelse er gaaet over
i tyske fremstillinger af ny norsk literatur. Ud
fra ottiaarenes snævre naturalisme, som krævede,
at digterne skulde levere et slags tidshistoriske
dokumenter — des documents humains, efter
Taines vildledende stikord —, troede
ottiaarenes kritikere, al Asbjørnsen i en skitse som
Plankekjørerne» paa forhaand var naaet langt
udover Synnøve Solbakken . Asbjørnsen havde
foregrebet selveste Zola i realistisk skildring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
