Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
største helt, Sigurd Favneshane, roser sig af,
idet han dør. En af de bedste kjendere af den
gamle literatur og kultur, Axel Olrik, betegner
troskabsidealet som grunddraget i de germanske
folks livsanskuelse. «Trofasthed bliver en ære
og en pligt, som mennesket skal hævde, om det
saa skal sætte livet ind1.
Men netop denne egenskab er det, Bjørnson
især fremhæver hos Halvard Gjæla og hans
hustru, som hos Arne, Thorbjørn og Synnøve
eller i den lille fortælling om Trofasthed».
Troskab i et eller andet af de
grundmenneske-lige forbund, mellem forældre og børn eller
mand og hustru. Hos Halvard Gjæla, som hos
Arne i «En munter mand», er det de to nævnte
grundegenskaber - det fordringsfulde livsbegjær
og trofastheden —. som især fremhæves. Det
er en sjælekamp mellem disse to jevnbyrdige
livsbehov, som volder den dramatiske eller episke
spænding. Halvard Gjæla henges ned i dalen,
hvor kampen staar, ligesom Arne henges efter
del rigere og friere liv i en anden verdensdel.
Men Halvard vilde dog ikke have reist, hvis
han derved skulde have svigtet sin hustru og
sil barn. Og Arne har ikke hjerte til at forlade
sin ensomme mor. Ogsaa hos Thorbjørn i
’Synnøve Solbakken staar der en indre strid
mellem hans kappelyst og kamplyst overfor
bygdens største slaaskjæinpe og kjærligheden til
Synnøve og til forældrene, og den sidste seirer.
1 Dansk Heltedigtniiig. s. 7i).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
