Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
dette, som før havde hindret ham. Fra den
virkeligheds- og lærdomsbundne folkelivsskildring
var han endelig kommen ind i den frie
digtnings land, hvor menneskene aldrig er ganske
de samme eller taler ganske det samme sprog
som i den almindelige virkelighed.
I Aunun» og «Ole Stormoen og endnu
tildels i En munter mand finder vi en temmelig
snæver og snustør nutids-realisme, som viser, at
Bjørnson trængte til en sterk gjennemlevelse af
romantik til befrielse. Særlig tnengte han til, saa
at sige, en udenlandsreise i fortiden. Netop den
samme udvandring til fortiden og den samme
sjælevandring gjennem den nationale oldtids eller
middelalders menneskeskjæbner, hvorved den
britiske, tyske, franske og danske digtning havde
befriet sig for det attende aarhundredes
forstands-klare, men ofte snusfornuftige realisme, maatte
baade Ibsen og Bjørnson gjennemgaa. før de naadde
frem til et virkelig poetisk syn paa nutidens
kulturliv. Den samme udvikling, som adskillige af
Europas øvrige lande, navnlig England og Frankrig,
havde gjennemgaaet i løbet af to eller tre
generationer, gjennemgik baade Bjørnson og
Ibsen i løbet af et eneste slegtled. Dette er efter
mit skjøn et af de originaleste træk ved den
nynorske literatur. Hos os var menneskeskildringens
kunst bleven i høi grad forsinket. Vi havde
derfor maattet laane udlandets menneskedigtning,
for theatrets vedkommende især den danske og
franske. Men denne forsinkelse havde den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
