Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
hele den sanghare visedigtning, som betegner et
afgjort brud med den gamle germanske
vers-kunst. Xetop ved den lid, da efterkommere af
de norske udvandrere lil Island hævede
saga-fortælüngens kunst op lil et monumentalt
toppunkt, i Snorres norske kongesagaer, synes en
ny literær kulturplante allerede at have fæstet
rod i moderlandet Norge, som vel dengang stod
i nærmere berøring med det øvrige Europa. Et
saa kraftigt skud af den nye visedigtning som
Draumkvæe sættes af professor Moltke Moe
omtrent til Snorres tid. Hvad folke-eventvret
angaar, mener Moltke Moe al kunne paavise,
at en udviklet hjemlig eventyr- og sagndigtning
gik forud for — og forberedte — den gamle
sagafortælling. Men i sin fulde blomstring
skyldes vel ogsaa folkeeventyret i nogen grad
paavirkning af nve kunstformer og motiver. Fra
korstogtiden, som er middelalderens romantiske
tid, skyllede en ny bølge af følelsesfuld sang og
fantasifuld fortælling over alle Europas lande.
Havde vi ikke mod slutningen af sagatiden og
ofte senere faaet ny kulturhjælp fra fremmede
lande, vilde neppe den gamle kunst have holdt
sig til vore dage Men noget af den længe
opøvede hjemlige dramatiske fortællekunst løftedes
op til nyt liv af de nye kunstformer og de
(folen stor del) indførte vise- og eventyrmotiver.
Det gamle nedarvede kunstneriske lag lik fra
udlandet nye opgaver, nye mønstre, delvis nye
emner, — altsaa nvt arbeide at udføre. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
