Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<m
dobbelt arbeide at udføre. Der kom paa én
gang krav fra to forskjellige sider. Det var
aldeles ikke paa grund af vor afsides
beliggenhed (thi vi laa ikke afsides) eller paa grund af
ubekjendtskab til de europæiske
hovedstrømninger, at baade Bjørnson og Ibsen i nogen
grad begyndte som romantikere. Det var, fordi
der var nvt — og for nationen uundværligt —
arbeide at udføre i denne retning. Et stort
forarbeide fra tredive- og især firtiaarene laa færdigt
og ventede, — et forarbeide, hvortil Scribes
efterfølgere i Frankrig ikke havde noget sidestykke.
Jacob Aalls nye oversættelse af de gamle
kongesagaer (LS.’57), den samme Aalls samt IV A.
Munchs og den danske N. M. Petersens
oversættelser af islandske ættesagaer, og endelig
Asbjørnsens og Moes samling af «Norske
folkeeventyr (1842—43) tilligemed Landstads
folkeviser drog ialfald foreløbig det ny-norske drama
bort fra den franske nutids-komedies veie.
Motiver fra ny-franske lystspil kan gjenfindes,
om-end i sterk forvandling, baade i Mellem slagene»
og «Halte-Hulda ,Bjørnsons to første saga-stvkker.
Problemer og motiver fra nutiden kan paavises
i Ibsens Gildet paa Solhaug , - Hærmændene»
og «Kongsemnerne . Paa lignende maade havde
jo Shakespeare llvttet renaissance-problemer
tilbage til britisk, dansk eller romersk fortid. Netop
ved det rige sammenløb af romantik og realisme
lik det nv-norske skuespil ei ikke lidet slegtskab
med Shakespeare-tidens drama.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
