Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
inaxime er dog kun siium cuiijue i lad enhver faa
sit!»i og sandheden fremfor alt. Der er intet,
som har skadet den nordiske historieforskning
mere end den sammenrøring af dansk, norsk og
svensk, som de tidligere, især danske, historikere
. . . . have gjort sig skyldige i». Denne
udskiftnings-strid, som altsaa begyndte i 1<S4!),
blussede op igjen i den anden halvdel af 18ß0-aarene,
efter udgivelsen af Keysers Efterladte skrifter,
som vi senere skal se.
Aldrig før havde der fra forskjellige kanter
mødt sammen saa mange vækkende og for norsk
nationalfølelse opmuntrende kulturindtryk som i
aarene omkring 1850. Til alle de nævnte fund
og opdagelser kom ogsaa et nyt økonomisk
opsving, som vel naaede sit høidepunkt under og
kort efter Krimkrigen, som før omtalt. Det
heder i en redaktionsartikel i Aftenbladet ■> (19de
oktober 1855\ som dengang havde Bjørnson som
theaterkritisk medarbeider: «Der har vel aldrig
gaaet saa lykkelige tider over landet som de
nuværende. Aldrig har den simple arbeider faaet
sit arbeide saa godt betalt som nu» ... —
Alligevel var det meget langt fra, at der paa
alle hold herskede en glad og tillidsfuld stemning.
De høie fragter og arbeidspriser havde den
skyggeside, at mange livsfornødenheder blev fordyrede.
Medens nogle priste de «lykkelige tider , klagede
andre over dyrtid, og netop under Krimkrigen
optraadte det af L. K. Daa redigerede
Christiania-Posten ligefrem som ildespaaende uveirsprofet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
