Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’1V1
indsendt til Bergens theater i manuskript, saaledes
som før er omtalt. Deler neppe tænkeligt, at Ibsen,
som havde en ledende stilling ved dette theater, ikke
ialfald i løbet af vinteren skulde have
gjennemlæst manuskriptet. Den historiske sandhed er
— saavidt jeg kan se — den, at baade
«Aftenbladet og Botten-Hansen i nogen grad havde
uret. Henrik Ibsens sagastil i «Hærmændene
er ikke en efterligning af Bjørnsons sagastil
i Mellem slagene eller i Synnøve». Men efter
al sandsynlighed er Ibsens sagastil bleven lii i
bevidst kappestrid med Bjørnsons1. Al
Bjørnson var den første, som fornyede den gamle
sagastil, først i skuespillets form i Mellem
slagene - - og dernæst i fortællingens fonn i
Thrond og Synnøve Solbakken» —, er i hvert
fald utvilsomt.
Det er ogsaa ganske naturligt, at Bjørnson
paa detle omraade blev den, som gik foran. Det
ha’nger sammen ikke alene med hans barndoms
indlevelse i de norske kongesagaer, men ogsaa
med hans sterke følelse af, at den nve digtning
skulde være et udtryk for Norges selvhævdelse
som kulturstat i slegi med sagatidens Norge.
Hos Bjørnson, endnu mere end hos Ibsen, stod
allerede fra først af den digtende trang i et
in-derli gt forbund med en handlende trang. Hos
Bjørnson arbeidede her, som saa ofte senere, to
’ Hn nærmere udredning af ilet temmelig indviklede
spørsmaal om tilblivelsen af Hærmændene paa Helgeland
vil blive offentliggjort som en særskilt afhandling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
