Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2,’i 2
gjætte dem .... I en tid som vor vil man
imidlertid ikke nøie sig med blotte antydninger
af et menneske......: (let er ikke spørsmaal
længer om at benytte den side, man nu har
brug for, nei, man lofter den hele person ind
med alt sit fæste i samfundet, og han tager
derfor saa megen plads, at han stanser handlingen
og ødelægger den dramatiske interesse.....
(Jfr. ovenfor, II, s. 91.)
Allerede i 1<S.")."> stiller Bjørnson sig
forsaavidt kritisk lil Scribe, som han fremhæver det
mekaniske ved hans kunst og fordrer, at hans
maskineri skal udvikles videre i retning af en
mere alsidig og natursand psykologi, i medfør
af «tidens naturalismus . Men Bjørnson
beundrer dog endnu denne nye maskine , som
giver handlingen en saa forbausende lart. Og
denne beundring er let forklarlig. For et
theater-publikum, som var vant til den romantiske tids
lyriske tragedie og vaudevillen med de mange
dvælende monologer og sange, virkede Scribe
som noget af en scenisk Napoleon, ved den
forbløffende raskhed, hvormed han manøvrerer med
menneskelige figurer og optrin. Ingen har
hverken før eller senere Hyttet menneskebrikker paa
slagmarken eller paa scenen med en saadan
haandfrihed og lethed som disse to franskmænd.
Hvor overordentlig stor afstand der end kan
v;ere mellem deres begavelse, - hos dem begge
staar den fænomenale færdighed i at tumle med
mennesker, som om det var schakbrikker, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
