Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2;sr>
Scotts eller Ingemanns romaner, uden al nye
skikkelser eller optrin uvilkaarlig voksede frem
i hans gjenfortælling.
Endnu som theaterleder i Bergen opførte
Bjørnson «En lænke af Scribe (som reprise),
omtrent ved den tid, da hans egen Halte-Hulda»
udkom i trykken. Men ved denne tid følte
Bjørnson det, som om han var færdig med
Scribe. I en artikel i Bergensposten» (28de mars
1858), som indeholder noget af en kommentar
lil «Halte-Hulda sammen med en vurdering af
Ibsens Hærmændene , skriver Bjørnson følgende:
Den Scribe’ske komedie er færdig i Frankrig
ideelt og tildels faktisk; ligesaavel som hele
den snusfornuftige gamle lid. som har skabt
den . . . Der er nogle ganske faa enaktsstykker,
som vil holde sig; men blot som smaa netheder;
hele resten stryger med den tid, som seiler forbi.
I denne strenge dom kan der vel spores
nogen paavirkning fra den danske kritiker P. L.
Møller, hvis klart og myndig skrevne bog Det
nyere lystspil i Frankrig og Danmark
(Kjøbenhavn 1858) han netop da havde læst.
Dette for sin tid dygtige, men ufuldstændige og
forsaavidt vildledende verk har, hvis jeg ikke
tager meget feil, ved sit noget vrantne syn ikke
alene paa Scribe, men i det hele paa det nyere
franske lystspil, bidraget til at afbryde
forbindelsen mellem den nye norske og den franske
skuespildigtning. P. L. Møller var fast bosat i
Paris, og hans bog blev hædret med det danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
