Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i>:s<s
Wergeland og endog Welhaven blev vidl
forskjellige fra Oehlenschläger og hans følge. Og
da den danske romantiks guldgruber næsten var
udtømt, rykkede to norske menneskeskildrere
ud med nye og uventede literære fund og fandt
netop i Danmark — først Bjørnson og senere
Ibsen - en uvurderlig støtte baade i den
almindelig opøvede literære smag og i det savn, som
den samtidige danske literaturs fattigdom havde
vakt. Saaledes gik det til. at netop bruddet
mellem de to lande (under og eller
Napoleonskrigene) gjennem sine literære eftervirkninger
kom til at fremkalde en ny og høiere art af
forbund. De to lande kom i løbet af liere
aartier til at udfylde hinanden i literær henseeede.
Kl spontanere og mere naturligt kulturforbund
har historien ikke lel for at opvise.
Dette nye og uvilkaarlige forbund
indlededes gjennem Bjørnsons - Synnøve Solbakken og
Clemens Petersens og Carl Rosenbergs
anmeldelser af denne fortælling. Ogsaa Halte-Hulda
blev af Clemens Petersen i en længere velskreven
kritik betegnet som endog ligefrem epokegjørende:
i ingen henseende af mindre betydning for den
dramatiske literaturs udvikling end i sin lid
[Goethes «Cötz von Berlichingen og Schillers
Die Räuber . Det var, mente Clemens
Petersen, en tragedie i slegt med Euripides’ og
Shakespeares kunst, mere ægte tragisk end
Oehlenschläger, som med sin milde og lyriske natur
ikke naadde ud over det ophøiede . Frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
