Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
under Henrik Ibsens ledelse (ifølge T. Blåne).
Indrømmes maa det vel ogsaa, at Mellem
slagene , med sin storstilede enkelhed og
ligefremme naturlighed, viser et genialere greb ned
i et af menneskelivets grund forhold.
Halte-Hulda virker, med al sin psykologiske dvhde
og sin djærve billedpragt, adskillig mere anstrengt
eller forceret, næsten som et literært karsstykke,
i lighed med Schillers Røverne . Bjørnson har
her endnu ikke paa langt nær det suveræne
herredømme over Shakespeares og Schillers og
Oehlenschlägers heroiske versemaal, som han
senere naadde frem til, i det første stykke om
Sigurd Slembe . Formen er endnu for en stor
del ufærdig. Men ister i én henseende fortjener
Halte-Hulda den dag idag opmerksomhed:
Det er, saavidt vides, det første norske skuespil,
som indeholder en organisk forening af tragiske
scener og udprægede lystspil-scener. Forsaavidt
foregriber dette sagastvkke den klassiske
skuespiltype, hvorigjennem det ny-norske drama senere
udførte sin verdenserobring, og som først
fremtraadte som nutids-drama i Fn fallit . Vi skal
senere se, at Sigurd Slembe danner et
mellemled mellem begge. Den første scene i anden
akt af Halte-Hulda», mellem Gunnar og Thordis,
er den første hel tud vellykkede lystspilscene i
ny-norsk literatur. Gjennem denne scene, som i
grunden er et rent moderne lystspil-optrin, ser
vi bedst, hvad slags kunst Bjørnson tilsigtede,
da han i 1855 forsøgte at skrive en nutids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
