Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
tragedie er en kraftfylde, som skummer ud
over alle love og ganske naturlig knuses mod
de borgerlige samfundsforholds snæverhed.
Altsaa indestængt kraftfylde, dette er det ondes
oprindelse hos Karl Moor. Og den samme
opfatning møder vi i Ibsens ungdoms-tragedie
Catilina»; til en viss grad ogsaa, omend ikke fuldt
saa enkelt, i Ibsens fremstilling af Hjørdis eller
Bjørnsons syn pi:a Halte-Hulda, Sigurd Slembe
og Arnljot Gelline.
Man kan sige, at den ny-norske
tragedie-digtning begynder med studiet af dette store problem
om det ondes oprindelse. Det gjælder i nogen grad
endog om det drama, hvormed Christiania
(healer aabnedes i 1837, Kong Sverres ungdom af
A. Munch. Og endnu mere gjælder det om den
nv-norske digtnings allerførste store tragiske
skikkelse eller silhouet, Henrik Wergelands
Phun-Abiriel .
Det nye humane syn paa de menneskelige
feil, som er saa sterkt fremtrædende i den store
romantiske digtning, har vistnok i lyset af nyere
forskning vist sig at indeholde en altfor enkel
forklaring paa det ondes oprindelse. Det onde
beror ikke alene paa ydre ufrihed eller stængsler
for den naturlige livsudvidelse, men ogsaa
eller endnu mere — paa indre mangler. Det
eiendommelige ved forbryder-naturen synes, ifølge
nyere psykologi, at bestaa i en sjælelig vanmagt,
en medfødt eller erhvervet svækkelse af evnen
lil at sætte sig paa andre menneskers plads og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
