Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
glans som for, efterat han havde lidt et praktisk
nederlag og sat hele sin store formue overstyr.
For Bjørnson var han imidlertid den samme
som før, eller rettere endnu kjærere, efterat han
havde kjæmpet sig frem gjennem modgang.
Deier en egen dirrende ømhed i den maade, hvorpaa
Bjørnson minder sine landsmænd 0111, hvordan
Ole Bull altid før blev modtaget, naar han kom
hjem fra sine seierstog, — han, som «var fløiet
ud for at være sit lands foraarsbud i toner»,
og hvis person selv i den inderste bygd, hvor
man aldrig havde seet eller hørt ham, var blevet
som «et digt, en drøm, — punktet, hvor den
tørre, dagligdagse beregning hører op, —
udsigten til hvad vi engang kunde blive» . . . Hans
grundlæggelse af den første norske scene var
maaske hans skjønneste digt» og ligesom et
billede af, hvorledes en stor tanke blir til: den
stiger langsomt op af en ubestemt musikalsk
følelse». — Det fortælles, at denne artikel af
Bjørnson indbragte ham et hjerteligt hurra, da
han en af de følgende aftener vendte hjem fra
Ladegaardsøen (Bygdø) paa en dampbaad, —
vel et tegn paa, at ungdommen endnu erindrede
ham som theaterslagets anfører. I midten af
november blev Bjørnson, som han selv siger,
optaget til himmels , da han lik telegrafisk
anmodning fra Ole Bull 0111 at komme til
Bergen og overtage ledelsen af theatret.
Afreisen foregik i en fart, fortæller Bjørnson.
Venner hjalp til med forberedelser og indkjøb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
