Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
at «nordmanden aldeles mangler den vivacitet,
uden hvilken maskeraderne blive det rene
abespil. . . . Det burde forfatteren af «Synnøve
Solbakken» vide». Og man burde «tage i
betænkning at deltage i en stølende forlystelse paa
en tid, hvor den største del af byens indvaanere
tydelig nok bære præget af sorg og ængstelse
paa sine ansigter». Indsenderen liker heller ikke
tanken med et bondebryllup, hvor han i aanden
ser Ole Hull som spillemand og Bjørnson som
kjøgemester. «Der er, skriver den anonyme
indsender, «bos de norske bønder i det hele
taget saa lidet ideelt, at man neppe burde drage
dem og deres liv altfor meget frem for verden. . . .
Den bedste revanche, man kunde skaffe den
af-gangne theaterbestyrelse, er at man nu
nedværdiger theatret til en dansebod.» Indsenderen
opfordrer tilslut bergenserinder og bergensere til al
holde sig borte fra maskeraden.
Bjørnson svarede paa dette anonyme angreb
i Bergensposten» med en artikel i Bergens
Adressecontoirs Efterretninger»: ..... Som
en gammel trompethest, der har slaaet en hel
vinter og kjedet sig, styrter jeg ud i avisen paa
den første klang af hornet, tager geled og ordre
og gjør hele kampen med, — o, saa længe De
vil. . . . Ak, hvilket liv, det liv i avisen!
Myrdet den ene dag, opstanden den anden.» ... —
Overfor dem, som «graver sig ned i
pengesækken og græder ned i den», hævder Bjørnson, at
«er der nogen mening med kunst og beslegtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
