Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
længste paa sin lille forpost i Bergen, som han
spøgende kaldte for det gode haabs forbjerg
for den norske scenekunst. I et Kristiania-blad
fra denne tid («Aftenbladet , 8de mars 1859) har
jeg fundet en liden notis, som har sin interesse
i denne forbindelse: «Det berettes fra Bergen,
at Bjørnstjerne Bjørnson skal have indgaaet paa
at fornye sit engagement som instruktør for det
norske theater paa ét aar.» Der kan neppe være
tvil om, at denne beslutning hænger paa det
inderligste sammen med livsfilosofien i «Arne». Hvad
han netop havde gjennemlevet i digtning, søgte
han at omsætte i liv. Istedenfor at flygte fra
de trange forhold vilde han forsøge at udvide
dem indenifra. Og denne troskab mod de smaa
forhold flk en uventet løn. Det var nemlig
beslutningen om endnu at holde ud i det mindste
et aars tid i Bergen og indforlive sig i denne bvs
ve og vel, —• denne beslutning var det
øien-synligt, som førte ham til at kaste sig ind i
valgkampen med liv og sjæl. Skulde han kunne
slaa sig til ro indenfor de høie fjelde, maatte
han have større spillerum for sin virkelyst, end
theatret kunde give ham. Drivkraften til det
politiske felttog hentede han netop fra sin følelse
af indestængthed og sin trang til at faa luft.
Og den glimrende valgseier ud paa foraaret og
det første store gjennembrud som folketaler kom
som den uventede frugt af troskaben mod
Bergen og mod livsfilosofien i «Arne»: «ikke reise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
