Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
sig for en stund paa gartneriet og sender
frøpakker omkring i bygden — — Er dette et
digterliv?» — Ja, svarer Hartvig Lassen. «Det
er den samme skjaldenatur, som efter
øieblik-kets indskydelse digter eller handler, som det
nu kan falde sig . . . Hans tale og handling —
det var digte, som det store folk forstod. Man
kan opvise mangfoldige digtere, soin har set
dybere i menneskelivet end Wergeland; men ét
skal man have vanskeligt for at finde i noget
andet folks literatur: et digterliv, der saa
livagtig og saa herlig svarer til det eiendommelige
ved digteren, saaledes som vi tænker os ham
fremstaa i menneskehedens barndom: som
folkets begeistrede lærer og veiviser .... Dette
digterliv, seet i sin helhed, rummes ikke i
literaturen, dets rette plads er i folkets historie.»
-Den unge Bjørnson, som allerede aaret i forveien
havde blandet sig op i» saa mange
medborgerlige anliggender, der ikke syntes at have noget
med digtning eller theater at bestille, maa have
følt Hartvig Lassens ord om Wergeland som en
indvielse til sin gjerning. Ogsaa senere, da
Lassen i 1866 efter mangfoldige aars forarbeide
endelig udgav sin fuldstændige biografi af
Wergeland, kom billedet af denne digter beleilig for
Bjørnson, som da stod lige foran nye store
kampe, om det bekjendte unions-forslag. I det
hele har Hartvig Lassens skildring af Wergeland
utvilsomt støttet og styrket Bjørnson under hans
udvikling. Hvor maa de ikke have givet gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
