Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
Det var ganske naturligt, at vestmagternes
seier opflammede svensk nationalfølelse og
fornyede trangen til at bygge op et større og
sterkere Sverige ved at drage de baand, som
forbandt halvøens to folk, tættere sammen. I
samme retning virkede ogsaa, netop under
Krimkrigen, en levende følelse af, at de smaa nordiske
folk i løbet af det nittende aarhundrede med
hurtige skridt var vokset nedover i
sammenligning med de omgivende stormagter, som
fremdeles udvidede sig og desuden voksede endnu
raskere i folketal. Det eneste middel til at bøde
paa del stigende misforhold mellem de smaa og
de store stater syntes at maatte bestaa i at slaa
flere smaa stater sammen til en stor, — eller
ialfald til en større. Det kan derfor ikke undre
os, at en ung og ærgjerrig kronprins, militær af
opdragelse og krigersk-ridderlig af natur, netop
under Krimkrigen blev vakt til politisk
ærgjerrighed og daadstrang og allerede straks som
norsk vicekonge opfordrede den gamle og
retsindige, overfor hans planer haardnakket
ufor-staaende Jørgen B. Vogt til at søge afsked og
omgav sig mest muligt ined nye mænd, — det
saakaldte unge Norge» (Chr. Birch-Reichemvald
m. fl.), ligesom han i Sverige fylkede om sig et
«junker-parti ».
For Norge blev den unge tronfølgers eller,
fra Juli 1859, kong Karls nye paagaaende
unionspolitik af lignende værd og betydning som hans
farfar Karl Johans tilløb til en tvangsrevision.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
