Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tryllebundne mængde. Der var stilt som i en
kirke, ja meget stillere.....Jeg havde med
min mor i kjølvandet (fru Ross havde kort før
til sin søn udtalt sin ærgrelse over de unge pigers
overvættes begeistring for Bjørnson) krydset mig
gjennem folkestimmelen og faaet en plads lige
under talerstolen. Saadant havde vi aldrig hørt.
Jeg var saa optaget, at jeg glemte mor. Hvad
skildrer saa min forbauselse, da jeg vender mig mod
hende for at meddele hende noget af min
overstrømmende begeistring og ser mor — min gamle,
adstadige mor — med tindrende øine svinge sit
lommetørklæde og vifte omkap med os alle1.
En tredje bergensk skolegut fra den lid
erindrer «hans herlige skikkelse, som han stod
deroppe paa tribunen, rank og spænstig, med
legemets kraftige og dog saa line linjer fremhævet
af snipkjolens snevre snit, stillet mod den blanke
vaarluft, og med del lysende løvehoved bøiet
tilbage som i overstrømmende livsmod.....
Aldrig havde man fornemmet en slig magt til at
tvinge hver enkelt ind under en fællesfølelse af
betaget stemning.....Selvfølgelig staar talen
nu i min erindring kun som en oplevelse af
sjelden art, dens enkeltheder er udviskede, og
jeg var jo ogsaa altfor ung til at kunne forstaa
den. Men betegnende for dens magt ...
eidet, at jeg endnu den dag idag hører, hvorledes
det klang, da Bjørnson pegte ud med haanden
og sagde: Her staar vi paa de gamle
Jons-1 «Samtiden s Bjørnson-hefte, december 1902.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
