Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele landet blir levende i digterens
mythedan-nende fantasi. Den magt, som dækker
fjeldsiderne med sne og sætter havet i bølgegang,
blir til et stort moderligt væsen, som maner sine
børn til mild og ydmyg fromhed, men ogsaa
kræver mandsmod af sine sønner.
Hun bad os ind til sig, dengang vi var smaa.
og gav os sin saga med billeder paa:
vi læste saa oiet blev stort og vaadt:
da smilte den gamle og nikked blot.
Hun tog os ved haanden og folge hun gav
bort derfra til kirken, saa stille og lav
hvor fædrene ydmyg har boiet knæ.
og mild’lig hun sagde: Gjor I som de!
Hun strødde sin sne over fjelde og li.
bod saa sine gutter at staa dem paa ski!
Hun knuste med stormhaand det Nordhavs speil,
bod saa sine gutter at heise seil!
Dette er den unge Bjørnsons Norge, — den
vilde naturs og den milde kulturs land, — et
hjem for barnlig fromme og mandig kjække
gutter. Mail kunde fristes til at tro, at sangen
var digtet særlig for Bergens glade gutter. Netop
en saadan gutteskikkelse, modig og from,
modnedes ved denne tid i Bjørnsons fantasi, — Øivind
i «En glad gut». Denne fortælling, tidligere
1 Dette digt blev senere, i 1863, hist og lier
omarbeidet, især förste strofe, som nu fik den malende og
rytmisk fuldtonige begyndelse: Der ligger et land mod den
evige sne.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
