Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373’
interessante breve om Bretland og Britarne
og derpaa i Henrik Ibsens «Brand og «Peer
Gvnt» Den i sin art storslagne britiske
handels- og industri-kultur, som delvis allerede i
1840-aarene, men især fra 1850 væltede ind
over Norge, føltes af unge nordmænd som
Bjørnson og Ibsen, .1. E. Sars og mange andre,
som om den førte med sig en klam og tung
luft, — «denne djævelske prosaiske kvæleluft»,
som Bjørnson klagede over i mars 1858. Det
var den samme luft, hvori banebryderne paa et
andet omraade, Schweigaard og Fr. Stang,
Aschehoug, Ole Jacob Broch m. fl., følte sig i sit element.
Det kan være af interesse at erindre, at i selve
England var der store kunstner-naturer, som
havde endnu sterkere kvæle-fornemmelser i denne
nye luft end de norske digtere og historikere.
— i første række Carlyle og Ruskin.
Sammenlignet med disse to store aanders vældige kamp
mod tidens økonomiske strømretning faar de
norske digteres — Bjørnsons, Vinjes og Ibsens —
skarpe angreb paa den britiske handels-kulturs
ensidighed en ny interesse. Og Bjørnsons strid
med de bergenske storkjøbmænd paa
Tyskebryggen blir et lidet led i en stor europæisk
kulturkamp, — en kamp, som endnu ikke er
afsluttet.
Ud paa sommeren 1859 blev Bjørnson løst
fra sin kontrakt med Bergens theater, og efter
et besøg paa Søgne prestegaard reiste han ud paa
1 Jfr. ovenfor, I. s. 272.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
