Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387’
han uvilkaarlig og næsten ubevidst bruger
Øivind-skikkelsen til sin egen selvopdragelse og
selvudvikling, — især i retning af kjærlighedens
modige og kampglade humør. Læg merke til,
at Øivind er ikke — undtagen delvis i
begyndelsen — en undselig og næsten passiv elsker,
som Thorbjørn og Arne. Øivind er en stridbar
og uforfærdet beiler, som Tore Næsset i «Et
farligt frieri», fra theaterslagets dage. De samme
historiske vilkaar, som i 1856, var nu vendt
tilbage. En ny stridens tid var oprunden. Og
Bjørnson havde brug for en menneskeskikkelse
af lignende art som beileren i «Ei farligt frieri»
og som Halvard Gjæla i «Mellem slagene», —
disse to stridbare elskere, som i grunden begge
skyldte theaterstriden i 1856 sin tilblivelse.
At det ikke altid var let at bevare et
kjærligt og lyst sind under de nye kampe i 1859 og
1860, vil man forstaa, naar man læser den
følgende fremstilling af stridens gang. Eftersom
vinteren skred frem, fik Bjørnson mere og mere
den offentlige mening imod sig. «Aftenbladets»
eiere, som havde lovet sig saa meget af hans
medvirkning, maatte bede ham om at træde ud
af bladets politiske redaktion, især vel fordi en
stor del af bladets abonnenter faldt fra, og
hovedstadens kjøbmænd truede med ikke at avertere
i et saadant blad! «Aftenbladet» led af
næringssorger, Bjørnson selv og hans familje led af
næringssorger. Ud fra denne mere og mere
trykkede stilling var det, at Bjørnson udsendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
