Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411’
havde antydet, at thingmændene fra landet
kunde have brug for en delvis privat klub for
at værne sig mod misvisende referater og i det
hele mod Kristiania-pressens tyranni, optog Vinje
dette som et angreb paa pressens frihed og
sammenlignede i en længere artikel den norske
bondehøvding med — Napoleon den tredje!
De var begge fødte diplomater; begge vilde, om
muligt, kneble pressen; begge frygtede de
hovedstaden — Paris og Kristiania — og dens opinion.
Men selv de unge «skjægløse» bladmænd, som
Ueland havde talt om, «havde kanske læst mange
gange mere end Ueland og hans tilhængere».
De er ikke slige «heimfødingar» som mange af
dem, der sidder i thinget.....
Denne opsigtsvækkende opsats om «Napoleon
og Ueland» blev i sin helhed oversat og aftrykt
i «Morgenbladet». Og den fremkaldte en lang
og dygtig redegjørelse i «Aftenbladet» af Ueland,
som hævdede, at Reformforeningen blot var en
fortsættelse og udvidelse af det bondeparti, som
havde virket lige siden 1833, og som havde
bidraget til at gjennemføre adskillige reformer, i
retning af at afløse de kongelige embedsmænds
formynderskab med folkeligt selvstyre. Men
Vinje vilde ikke høre paa dette øre. Han
svarede i «Dølen», at reformerne ikke skyldtes
bønderne, men væsentlig de by- eller
universi-tetsdannede ledere. Han driver gjøn med
bøndernes udtale af de politiske fremmedord og
kalder Reformforeningen for Ræv-form»-for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
