Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422’
kommen i en artikel, som øiensynlig er skrevet
af Bjørnson (12te november 1859). At bønderne
herefter (i medhold af grundloven) skulde besætte
de to tredjedele af storthingets pladse, stod for
ham som et vendepunkt i vor historie. Reformen
giver «glade forhaabninger om sterkere national
vekst i de kommende aar». Herefter mere end
hidtil vil storthingets aabning være som at bære
birkeløv i byen, der vil strømme en anden luft
ind i den udenlandske gade, der lugter af
apothek og kramvare.» (Storthingets møder holdtes
dengang i universitetets festsal. Den
udenlandske gade maa være Østregade, som dengang
gik fra jerbanestationen til Egertorvet, samt denne
gades fortsættelse, Carl Johansgade.1)
Efter repræsentations-reformen var en anden
stor sag, nemlig statsraadsagen, kommen ind i
en nv sammenhæng, mente Bjørnson. Og han
foreslaar Reformforeningen at optage denne sag
paa sit program, hvilket ogsaa blev gjort.
Allerede aaret i forveien havde Johan Sverdrup
forandret sit standpunkt til denne sag, og sluttet
sig til dens tilhængere-.
Det viste sig paa storthinget i 1859—60, at
Vinje ialfald havde nogen ret i, at der endnu
ikke var nogen skarp adskillelse mellem et
em-bedsparti og et bondeparti. Ganske vist saa
Vinje dengang, som vi har set, med uretfærdig
ringeagt paa Ueland og de andre storthings-
1 Se A. Collett: Gamle Christiania-Billeder, side 44.
- W. S. Dahl : Johan Sverdrup. II, side 12(>.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
