Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437’
det ubegribelige, dæmoniske er kommen op, —
og der har vi et ord at tale med».....
Det var altsaa det p syk o 1 og i s k e
problemdrama, som efter Bjørnsons mening nu
stod for tur. Det var dette, han havde forsøgt
at plante i gammel norsk jord i -Mellem slagene»
og «Halte-Hulda». Allerede saa tidlig som i
1855 havde Bjørnson i sine theaterkritiker i
Aftenbladet og Morgenbladet pegt paa franske
dramatikere som Augier og Sandeau og udtalt,
at den nyeste dramatiske skole i Frankrig»
har udsondret eller udskilt -Scribes trættende
intriger» til fordel for en omhyggeligere
karaktertegning. Bjørnson satte stort haab til «den nye
skoles bestræbelser», som gaar ud paa: «ved
hjælp af den af Scribe saa fortræffelig udviklede
mekanik at gjøre større erobringer paa det
psykologiske gebet.» Hvad det gjælder om, er
«intet mindre end at reformere nutidens
aabenbare sans for det karakterløse skuespil»
(Aftenbladet, 1ste febr. 1855. Jfr. ovenfor, II. bind,
s. 89). Men dengang var Bjørnson endnu ikke
ganske afvænnet fra Scribes spændende og raske
intrige. Den nye, mere omstændelige
karaktertegning fandt han delvis kjedelig, nemlig naar
den «stansede handlingen» og forsinkede dramaets
hurtige tempo. Hvad det gjaldt om, var at
forene Scribes teknik (eller «maskineri») ined
hans efterfølgeres alsidigere karaktertegning.
Saavidt var Bjørnson naaet allerede i 1855,
i det mindste i theorien. I 1858 er han, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
