Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452’
for at bruge Knudsens udtrvk —, som ikke saa
med blide øine paa Bjørnsons norske
sprogform, nemlig fordi den konkurrerede med Ivar
Aasens nve landsmaal. Navnlig for Vinje stod
baade Ibsens og Bjørnsons voksende forfatter-ry
som en hindring for den norske maalsag. Ud
fra dette synspunkt kan man forstaa Vinjes
forringende svn paa Ibsens og især paa Bjørnsons
nye menneskeskildring. Man har delvis søgt
forklaringen i personlig skinsyge og, hvis jeg
mindes ret, sammenlignet den ældre og mere
boglærde Vinje i forhold til Bjørnson med
Nu-reddins forhold til Aladdin. Men
hovedforklaringen ligger vel i Vinjes sprog-politiske
standpunkt. Hvis Bjørnson og Ibsen var store
digtere, — større end nogen af deres norske
samtidige —, da kom jo den literære hovedvei
til at gaa gjennem en anden sprogform end den.
som Aasen og Vinje havde valgt. Disse mænds
egen vei blev ialfald foreløbig en bygdevei.
Vinje forsikrede i en aarrække, at om Ibsen og
Bjørnson var bleven sveiset sammen til én
person, kunde der muligens være blevet en stor
digter af dem. Hver for sig kunde ingen af
dem blive nogen stor digter! Allermindst
Bjørnson, som nu var saa høit anskrevet.
Vinjes dom om det nye norske saga-drama
og den nye bondefortælling fremgaar af hans
artikler i Dølen» for 1859. Ligesom Vinje i
dette aar sluttede sig til «intelligens -partiet i
sin affeiende kritik af det første forsøg paa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
