Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407’
hele den gruppe af begavede norske
husmands-gutter, hvoraf Vinje og Paul Botten-Hansen
hører til de mest berømte. Kr der ikke
slegt-skab mellem Bjørnsons skildring af Arnes
troskab mod sin gamle mor (hvormed der ogsaa
tænkes paa mor Norge) og et af Vinjes skjønneste
digte, «Du gamle Mor , som blev skrevet aaret
efter «Arne»? Vinje, som mangen en gang længtes
saart ud over de høie fjelde, blev dog i Norge
og søgte at udvide landet indenifra, som Arne.
Man kan derfor kanske sige, at det bedste som
det mindst gode i Vinjes natur dukker op for
os som i et glimt, naar vi tænker paa hans
forhold til «Arne».
Fra Vinjes «Arne»-kritik, som supplerer
Goldschmidts — og Vinjes egen — kritik af det
nye saga-dramas «raahed» og «mangel paa
idealitet», vender vi tilbage til striden om del
nye drama. Vi har set, at Vinje ansaa ikke
alene Bjørnsons nye bondefortællinger, men ogsaa
det nve norske saga-drama for at være «skrap
og smaaplokk», i sammenligning ined
Oehlenschlägers «Hakon Jarl» eller med de skuespil,
hvori troldmanden» Scribe i firti aar «havde
ladet sit vid knitre og sprake som ild i en
enerbusk». En anden norsk kritiker, Hans
Ørn Blom, var af samme mening. Han
betegner (i Morgenbladet- for 1ste nov. 1859) Scribe
som «theatrets fyrste- og beklager den i
Kristiania eksisterende sygdom, «Scribophobi .
Kristiania publikum «sværmer for en ubekjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
