Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481’
uden betydning, som en selskabelig og
kunstnerisk klub. Netop som et samlingssted
folden nye brydningstids ivrigste reform-venner og
for hvad man dengang forstod ved «de
norsknorske », har denne forening endnu sin historiske
interesse. Særlig for Bjørnson var det utvilsomt
af stor betydning, at han i denne vinter, da
hovedstads-opinionen mere og mere gik ham
imod. havde en kreds, hvor han kunde føie sig
aandelig hjemme. For ham, som for Johan
Sverdrup og mange andre, blev denne
selskabelige forening en befæstet leir, hvortil de kunde
trække sig tilbage og hvile ud mellem slagene.
En kort skildring af det norske selskabs
virksomhed hører derfor med til udfyldning af
det billede, som ovenfor er tegnet af Norges
hovedstad som aandeligt milieu i det første aar
af den nvc æra, — partikampenes tid.
Bjørnstjerne Bjørnson blev denne nye tids
kanske alt i alt mest repræsentative nordmand,
ligesom Henrik Wergeland var det i den
foregaaende kamp-tid. Og man kan sige, at det er
et hovedtræk i Bjørnsons lange,
halvhundred-aarige kampliv, at der for ham med hver ny
strid følger dannelsen af nye forbund. Som
stridvækker og forbundsstifter, som den
kampivrige og den vennesæle, — i begge disse
henseender har han mere end nogen anden enkelt
mand været en legemliggjørelse af de sterkeste
drivkræfter i sin tids norske historie.
Det norske selskab blev stiftet paa et møde
32 — Collin: Bjørnstjerne Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
