Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490’
forst komponerede melodien til «Har du hørt,
hvad svensken siger» og bagefter ved en genial
omdannelse af de første otte takter byggede op
fædrelandssangen paa den nævnte kampsangs
ruiner. Ved at sammenligne de to melodier vil
man se, at rytmen i de første otte eller endog
ti takter er væsentlig den samme, og at den
skjønne syvende og tildels ottende takt er
optaget uforandret i fædrelandssangen. Men
tone-bevægelsen og stemningen er som forvandlet, og
i den anden halvdel af melodien til «Ja vi
elsker» er der en vidunderlig udvidelse og en
dristig, svulmende stigning, som ganske mangler
i den tilgrundliggende melodi. Denne sidste er
bare som et trappetrin eller en forholdsvis lav
afsats, hvorfra Xordraak med et lykkeligt sprang
naadde op til det tonedigt, som især har gjort
hans navn udødeligt.
Faa eller ingen fædrelandssanges melodi
har en merkeligere tilblivelse. Bjørnson
fortalte i sin tale ved afsløringen af Rikard
Nord-raaks bauta i Berlin den 17de mai 1906,
hvorledes digtet «Har du hørt, livad svensken siger»
blev til som et svar fra Norge, da en taler i
Riddarhuset paa den svenske riksdag havde
haanet det norske Ilag. Til denne «kampsang
mod storsvensk overmod» blev melodien først
komponeret, fortæller Bjørnson. «Fra den
steg den med ændringer op i vor nationale
fredshymne. Den gjorde den samme reise som
vor fædrelandskærlighed har gjort. Denne var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
