Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
499’
dommelige forelskelser, er dette, at han dengang
neppe var moden nok til at udforme
fædrelandssangen. Et eller to — i det allerhøieste tre til
fire aar — kan have ligget imellem den første
spire og den fulde udfoldelse.
Gjennem omtalen af «Har du hørt, hvad
svensken siger» er vi imidlertid kommet langt
ind i statholderstriden, hvori Bjørnson
som politisk leder af «Aftenbladet» tog ivrig del
og, ifølge Vinjes mindre velvillige bemerkning,
«kjøyrde «Aftenbladets» skute i aakeren» og vakte
en saadan storm imod sig, at abonnenternes og
kanske især de næringsdrivende averterendes
boycott tvang ham til at træde ud af
«Aftenbladets» redaktion.
Baade denne sidste begivenhed og selve
stridens gang har efterladt dybe spor i
Bjørnsons digtning. Statholderstriden betegner i det
hele et af merkepunkterne i Bjørnsons liv. Det
var denne strid, som for en hel aarrække (1860
til 1866) satte ham udenfor den aktive norske
politik, men som gjennem sine eftervirkninger
atter kaldte ham tilbage til den politiske
kampplads.
Den grundlæggende historiske udredning af
statholderstriden har advokat B. D unke r
leveret i den første del af sit berømte hovedverk
«Om revision af foreningsakten mellem Sverige
og Norge» (1ste del 1866). Denne mand, som
vistnok tør betegnes som den ypperste norske
advokat i det nittende aarhundrede og den mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
