Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528’
Morgenbladet», «at svenskerne have ligefra de
ældste tider udgjort et frit og selvstændigt folk,
at de aldrig have bøiet sin nakke under
fremmed aag; thi da de danske, paa samme tid
som de slog os i lænker, vilde prøve paa det
samme eksperiment med svenskerne,
mislykkedes det fuldstændig. Man betænke, at medens
den norske løve laa sammenbundet i den danske
kongeborg, sprang Gøtaløven over mangt
grændse-led ... De svenske Karler og Gustaver satte
skræk i Europa og foreskrev konger og keisere
love. Er det at undres over, at et saadant folk
er stolt? Vi kjende alle et folk indsenderen
mener naturligvis det norske , som har meget,
meget mindre grund til at være stolt, og som
alligevel er det, og som med høi røst raaber paa
ligeberettigelse med et af verdens mest
minderige folk . . . Forsigtighed i tale er et ægte
norsk karaktertræk.» En saadan forsigtighed og
betænksomhed kan pressen lære af den norske
bonde, mener indsenderen. Thi «hvad er vi
andet end et bondefolk ?»
Saa ydmyg var man dengang paa enkelte
hold i Norge, at en saadan artikel kunde
trykkes i landets fornemste blad som et
alvorligt indlæg i diskussionen. Overskriften, ligesom
andre mere udtrykkelige udtalelser i datidens
presse, gjør det klart, at forfatteren flygtede for
krig, hvis den norske presse vovede at svare
den svenske, som ligemand svarer ligemand. Et
lidet folk, tilmed et «bondefolk , maatte altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
