Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et af de morsomste vidnesbyrd om den
nationale selv-forringelse, som Bjørnson
bekjæm-pede, er — ved siden af den nys nævnte
indsendte artikel i «Morgenbladet»–et andet
inserat i det samme blad for 25de oktober 1*59.
Indsenderen hævder, at Yinjes sprog i < Dølen»
er «rent dansk, saaledes som dette gjennem
aarhundreder har udviklet sig i det indre af vore
fjeldbygder, med en tilsætning af nogle — for
en stor del selvdannede— norske ord». «Det
lykkedes forsikrer den anonyme indsender
den danske regjering at fortrænge norsk. Dansk
blev tilsidst skrevet og talt, ei alene af byfolk,
men ogsaa af bønderne, det blev det norske
folks sprog. Imidlertid udviklede det sig
anderledes i byerne end paa landet. I byerne blev
det afslebet . . . Paa landet (derimod) blev
talesproget plumpt og fattigt . . . Dølens sprog er
. . . et plumpt dansk bondemaal!
Intet viser bedre end denne sproghistoriske
mythedigtning, at der dengang i enkelte kredse
herskede en ligefrem mani for at gjøre Norge
saa fattigt og stakkarsligt som muligt. Der var
dem. som formelig svælgede i den norske
bondes sniaabrug og med forkjærlighed dvælede
ved alle hans mangler, — saaledes som tidligere
berørt. Kampen for norsk selvstændighed har
ikke blot dengang, men gjennem liere slegtled
for en stor del været en kamp med en indre
sygdom, - hvad der for eftertidens erindring
gjør striden i dobbelt forstand dramatisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
