Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
og jeg gode venner,» fortæller Bjørnson. «Jeg
holdt vel de tyve taler den nat. Og Sverdrup
sa’, at med tolv slige mænd som os skulde han
paatage sig at erobre Norges land. Vi kjørte
hjem i Johan Sverdrups vogn klokken fem om
morgenen. Sjelden har et nederlag været feiret
med saa festligt et lag.» — Den bekjendte
portræt-gruppe af Johan Sverdrup, Steen, Richter
og andre liberale politikere blev taget kort tid
efter for at foræres Bjørnson ved hans afreise,
til minde om denne vinters kamp-forbund.
Vi har ovenfor set, hvorledes Bjørnson som
ung far for første gang deltog i kampen for
Norges ret. Det varigste literære mindesmerke
over hele denne strid er Bjørnsons før nævnte
kampsang. Har du hørt, hvad svensken
siger , — et digt, som de fleste dengang fandt
altfor voldsomt, men som senere fik stor
betydning som det mest ungdoms-modige udtryk for
troen paa Norges sag. Rytmen er den samme
som i «Ja vi elsker dette landet», men tonen
er en anden: dirrende harmfuld, men samtidig
rolig og vegtig, urokkelig tryg. Det er, som om
selve sproget i denne kamptid er vokset og har
faat en mandigere og myndigere klang. Det
ligefremme og prunkløse ved stilen er som et
svar paa enkelte af riddarhus-talernes
bombast. Neppe havde før norsk versform bøiet
sig saa nær ned mod dagligtalens enkle,
umiddelbare stil.
I svenske blade og i den svenske riksdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
