Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(len 1 Ude mars, nemlig det trettende kapitel,
hvormed fortællingen foreløbig stanser, - uden
at Øivind endnu har vundet gamle Ole
Nordi-stuens samtykke til at gifte sig med Marit.
Først efter sin afreise fra Kristiania synes
Bjørnson hjemme paa Søgne at have tilføiet
slutningskapitlet, hvor alt ender godt og vel. I
mars ender fortællingen foreløbig med, at Øivind
maa tinde sig i at vente, — ligesom Bjørnson
og det unge Norge maatte vente.
Allerede i det fjerde kapitel, som blev trykt
juleaften 18Ö9, begynder modgangens tid for
Øivind, samtidig med at Bjørnson selv mere og
mere faar opinionen imod sig. I juleselskabet
hos Marits bedsteforældre var det, at den
lti—17-aarige Øivind kjendte en forunderlig stikkende
smerte i brystet første gang i sit liv . da han
saa Marit danse med Jon Hatlen, den høie,
sortsmuskede kar, som puffer ham bort med et
«væk unge! da han kommer og beder Marit
om en dans. Han hører, at Jon Hatlen har
været paa agronomskole og skal tage gaarden,
mens han selv benævnes husmandsgutten paa
pladsen . Men hvor nedtrykt han end er,
falder det ham alligevel ind at spørge sig selv,
om han endnu kan le, og han lo høit med sig
selv, da han sad alene ude i svalgangen.
Alvorligere blir det siden, da han gaar for presten og
skal konfirmeres. Han legte ikke mere, gik
aldrig med til dans, bare læste og læste, for at
komme til at slaa som nummer én paa kirke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
