Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
laan til at komme paa agronomskolen, — (la
kom den tindren for hans øie, det lette
aande-dra g, den uendelige kjærlighedens ild, som bærer
frem, naar man føler medmenneskers uventede
godhed. Hele fremtiden forestiller man sig da
et øieblik som at vandre i frisk fjeldluft: man
mere bæres end man gaar». Øivind følte sig
som den, der «havde været ude og forsøgt sig
paa egen haand og kuldseilet og nu var taget
op af kjærlige mennesker . — Men da de skulde
stille sig op i kirken, kom skolemesteren og sa’:
Nu har jeg talt med presten, du faar beholde
pladsen din; gaa op paa nummer én og svar
tydelig.» — «Du skal jo være nummer én
alligevel,» hviskede en liden gut til ham. Ja, svarte
Øivind sagte, og havde en følelse af
taknemmelighed, som saaledes gjennemskinnede hans sjæl,
at han ikke vilde have byttet den bort for al
anden lykke i verden.
Disse tre klassiske kapitler, fra 5te til 7de,
som er fortællingens anden afdeling, blev trvkt
30te og 31te januar og 4de februar 1860 og var
vel skrevet netop i den tid, da Bjørnson maatte
fratræde som politisk leder af Aftenbladet .
Han har — som tidligere nævnt — selv fortalt,
at da han røg overende som politiker, lod han
ogsaa Øivind ramle overende. Ogsaa Øivind
lik nu opleve den ene modgang efter den anden.
Da det 4de kapitel (hvor Øivind i danselaget
oplever sin første hitre sorg) blev trykt juleaften
185!’, havde Bjørnson netop oplevet den skarpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
