Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
for at han blot vilde den halvt, og for at hans
kunst forlod ham i selve øieblikket; thi at sigte
paa en mand, er ikke at sigte paa en laavedør
for den. som er halv i sin beslutning.»
Man gjør, fortsætter Bjørnson. mange
forsøg paa at faa Arne til en værdig ælling af
vore forfædre, som under andre love og vilkaar
kunde naa en høi plads i samfundet. Dette
forrykker sagen ikke lidet: thi dels svækker det
lovbevidstheden, dels fører det direkte hen lil
den tro, at han fældte sin mand paa gammel
vis. N’ei, det er ikke vore slagsbrødre og
pralende muskelstørrelser, som er forfædrenes
ægteste børn; man kan være tryg for, at den
sædelige bevidsthed, som skrev sagaen, tegnede
os ganske andre mænds bedrifter og spenderte
paa slige ikke en linje. Saadanne mænd, som
jeg forestiller mig Arne at være, har altid været
samfundets løsgjængere, og alles bestra’belser
har gaat ud paa at faa dem ind under den
almindelige retsorden. Men man har ogsaa
som oftest grebet dem galt an . . . Man har
ladet sig skræmme af dem, istedetfor at opdage,
hvor svage og uklare de gik der, og hvor
skikkede de derfor var til alles hjælp. Sandelig
hin kategori, hvorunder den ulykkelige Arne
hører (de pralende slagskjæmpers), er ikke de
haarde halse, som maa brydes, fordi de ikke
kan bøies.»
Da Bjørnson skrev sin første artikel, syntes
sagen ugjenkaldelig afgjort. Selv en ivrig mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
