Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(530
havde jo Ire hundre kirker. Alle klokkerne
naadde jo ikke hid; men nok til at himlen var
full av malm og byen festlig underlagt.
Lige nede ved porten paa voi t hus havde
en frugthandler sine kurve og bød mig
appelsiner. Vi kom i handel, han hev sine
appelsiner oj) til mig og jeg mine bajocchi ned til
ham. Mens jeg nu stod der i skjorten og
spiste appelsiner den tonestormende
juledags-morgen, med den evige stad foran mig,
tritonens vandsprut spillende i solen, festklædte
myldrende frem fra sidegaterne, paakom der
mig et usigeligt velvære; men jeg følle straks,
at velværet var av ånnen art end jeg havde
tænkt. Et element var med, som gjorde alt
nyt, og saa innerlig behagelig nvt, hvad var
det? Luften, svarte jeg mig selv, luften ! Hvor
meget og hvor stort jeg havde bygget op i
mine forestillinger, — jeg havde glemt at tage
luften med, som omgav det. Xu ogsaa omgav
mig selv. Dens blødhed, dens stærkere lys,
dens højde. Intet i den, levende eller dødt,
befandt sig i den saa sørgelig alene som jeg
var vant til. Her var det omhyllet av lys,
kjælet med, opstaset, blev derved selv klarere,
lykkeligere. .leg kjændte mig hjæmligere paa
jorden, omsorgsløsere. Jeg lik mere av det
glade budskab idag til mig og til alt levende
og dødt!
Herav dannet jeg mig efterhaanden et
oversyn: jeg saa en lang aarsagsrække. Naar jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
